daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Fødselsdage

Fødselsdag i vuggestuen
Når et vuggestuebarn har fødselsdag, vil vi gerne fejre det i forbindelse med frugt om eftermiddagen. Her er det en god ide med noget lækkert, sukkerfrit til hygge på stuen. Her er boller, frugtspyd, pølsehorn eller lignende et hyggeligt indslag. Men det vigtigste er, at barnet oplever de ritualer, de kender, når vi holder fødselsdag for de andre venner på stuen. 

Fødselsdag i børnehaven
Når jeres barn har fødselsdag, vil vi rigtig gerne fejre det i Molevitten – og I kan selv vælge, om I vil invitere hjem eller holde det i børnehaven. Vi fejrer altid fødselsdag om formiddagen, og forældre til fødselsdagsbarnet er velkomne til at deltage, men det er ikke et krav. Hvis I gerne vil holde fødselsdagen hjemme, er det for hele stuen. Vi vil som udgangspunkt går fra Molevitten kl.9.30 og går tilbage ca. kl.12.00. Det er ikke altid, vi kan komme på selve barns fødselsdag - tag en snak med stuepersonalet om, hvornår det passer bedst. I må meget gerne serverer lidt frokost, men vi kan også tage madpakkerne med hjem til jer. 

Det er Molevittens politik, at børnene ikke får slik i den tid, de er i børnehave. I forbindelse med fødselsdag kan man tage is elle kage med, hvis ikke man vælger boller, frugt eller andet sundere guf. 

Ideer til at dele ud:

  • Ispinde
  • Kage
  • Minipizza
  • Pandekager
  • Muffins
  • Boller
  • Frugt, frugtspyd
  • Figenstænger
  • Rosinæsker

Ideer til frokost:

  • Minipizza, pizzasnegle
  • Pølsehorn
  • Frikadeller
  • Pastaskruer, kødsovs
  • Rugbrødsmadder
  • Boller
  • Forskellige gnavestænger (agurk, peberfrugt, gulerødder)