daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Om vuggestuen

Indeliv
Molevitten har til huse på to adresser. Vuggestuen ligger på 1. sal i en beboelsesejendom på Vesterbro. Indendørs har vi tre store dejlige lyse rum, der er adskilt med foldedøre.

Vuggestuen består af to stuer, med 12 børn på hver stue: Tigerstuen og Elefantstuen. Der er 3 personaler på hver stue: 2 pædagoger på hver stue samt en medhjælper eller en studerende.

I det sidste rum er der mulighed for både stille og mere fysiske aktiviteter, og der er hoppemadras, rutsjebane, musikanlæg m.m. Rummet fungerer desuden som soverum for de største i middagsstunden.

Udeliv
Vi har direkte udgang til en stor tagterasse, hvor vi har legeplads, legehus, sandkasse, plantekasser m.m. Vi har opdelt legepladsen i mindre rum ved at stille planterkasser og legeredskaber forskellige steder, så der er mulighed for de mere stille lege omkring sandkasse og legehus og for at skabe plads til de vildere lege som cykling, boldspil og løb.

For at skabe så mange sanseoplevelser, som det er muligt på en legeplads i byen, har vi valgt forskelligartede træer og planter - nogle løvfældende, andre frugtbærende - forskellige buske med spiselige bær og krydderurteplanter.

Børnene er med til at passe haven. De vander og plukker de modne frugter og bær. Hvert forår har vi en plantedag, hvor hvert barn kommer med en plante, som de er med til at plante i krukker eller bede.

Udendørs krybber
Den ene ende af tagterasse er aflukket og bliver brugt til udendørs sovning. Her har vi 10 krybber, så de 10 yngste børn kan sove ude året rundt.

Aktiviteter

Dagligdagen rummer planlagte, pædagogiske aktiviteter samt spontane aktiviteter ud fra børnenes ønsker. Derudover prioriterer vi følgende aktiviteter i løbet af året:

Ture ud af huset
Vi tager på kortere og længere ture så ofte vi kan. Turene går til til legepladser i lokalområdet, til Enghave Parken, Frederiksberg Have eller Søndermarken - eller Zoo.

Teater
En gang om året går vi i børneteateret. Oftest er det Det Lille teater, vi besøger.

Bibliotek
Vi er så heldige, at biblioteket ligger lige 30 meter nede af vejen. Derfor er der tit en pædagog, der snupper et par børn med hen og finde nye bøger.

Rytmik
I vinterhalvåret har børne typisk rytmit en gang om ugen. Vi deler børnene op i hold efter alder, sådan at de ældste børn kan få lidt længere forløb end de yngste, og møde nogle lege, der er lidt mere kompliceret. Rytmik er en sanseoplevelse. Der bliver sunget en masse sange og børnenes fantasti bliver udfordret. Der er fokus på udvikling af sociale kompetencer, og børnene lærer at bestemme, vente på hinanden og samarbejde.

Børneyoga
Som noget nyt er vi begyndt at have fokus på børneyoga fra efteråret 2015.